Byggeri

Byggeplan for MammenFri

 

Dette er vores plan…, byggeplan.

 

Vi har noget unikt på MammenFri, og det mærker vi alle i det daglige. Selvom MammenFri er god - er tanken altid hvordan MammenFri kan blive endnu bedre. Tiden er kommet til nye fysiske rammer på MammenFri.

 

Vi er nu i gang med at skulle bygge et nyt musiklokale. Musiklokalet skal ligge op af vores gymnastiksal og byggeriet går i gang 1. september 2026.

Byggeriet skal helst stå færdigt senest den 1. april 2027.

Da entrepenøren skal have store maskiner og en skurvogn til at stå på parkeringspladsen bag vuggestuen, vil al trafik ind af Dalsgårdsvej være lukket i perioden for byggeriet.

Parkeringspladsen og hele byggepladsen vil blive spærret af med hegn, og man må ikke færdes i det område. Derfor henstiller vi til, at man benytter byens parkeringsplads overfor kirken. Husk også, at man ikke må parkere på vores Kiss and Ride bane foran skolen. Det er kun til at sætte folk af og så køre videre. Chaufføren må ikke gå ud af bilen.

Vi ved godt, at det især for forældre i vuggestuen ikke er optimalt; men vi er nødt til det af sikkerhedsmæssige årsager, indtil byggeriet er færdigt. Vi håber på jeres forståelse.

Vi tager selv en snak med børn og elever, om hvilke konsekvenser det får for dem.

Til gengæld glæder vi os til i foråret at kunne præsentere et helt nyt musiklokale.