Skolens evaluering af den samlede undervisning:

På MammenFri evaluerer vi løbende vores undervisning. Dette gør vi bl.a. på følgende måder:

• Ved lærermøder
• Ved teammøder
• Gennem daglig dialog lærerne imellem og med ledelsen
• Ved det årlige visionsdøgn og den årlige pædagogiske dag

 

Klasselærerne har også hvert år 6 individuelle samtaler med alle eleverne, hvor der udover den enkelte elevs udvikling også sættes fokus på undervisningen. Lærerne har endvidere 4 elevgennemgange hvert år, som handler om den enkelte elevs udvikling og derfor også, hvordan vi kan optimere undervisningen for alle vores elever.

 

Udover den løbende evaluering, som er beskrevet herover, vælger vi emner ud, som vi sætter særligt fokus på.

Vi har i de seneste år valgt at have fokus på følgende 2 områder:

1. Samlæste klasser
2. Prøver og karakterer

Vi har også valgt, at vi i 2023 skal finde et nyt fokusområde, da vi nu har arbejdet med ovenstående de seneste 3 år. Det kommende emne er “Samspil mellem skole og hjem”, og det beskrives længere nede.

Samlæste klasser:

I 2020 blev det besluttet, at vi ville have samlæste klasser i alle årgange. Det betød, at også vores yngste klasser skulle samlæses. Tidligere havde der ikke været samlæste klasser i 0.-2. klasse og i skoleåret før heller ikke i 3. klasse. Denne ændring har vi derfor valgt at have ekstra stor fokus på.

 

Vi havde før beslutningen mange snakke og også besøg på en anden skole, som havde samlæste klasser i indskolingen. Vi har efterfølgende hyppigt evalueret emnet med fokus på følgende:

• Hvordan udnytter vi, at der er ældre elever, som kan lære/guide de yngre elever?
• Hvordan differentierer vi undervisningen, så vi rammer alle elever fagligt?
• Vi skal stadig kunne leve op til og måske endda styrke vores værdier “nærvær” og “fokus på det enkelte barns udvikling”. Hvordan bruger vi de samlæste klasser til det?
• Hvordan udnytter vi, at der er 2 lærere i over halvdelen af timerne?

 

Ved ofte at have disse emner med på lærermøder har vi allerede fundet mange gode svar til disse spørgsmål. De samlæste klasser er heller ikke nyt for MammenFri, og her har vi kunnet udnytte de erfaringer, som lærerne på mellemtrin og udskoling har.

Vi har gennem vores elevgennemgange og vores individuelle samtaler et godt “fokus på det enkelte barns udvikling”. Vi har også erfaret, at de samlæste klasser har givet et større socialt netværk for den enkelte elev, hvilket har givet bedre trivsel.

Vi mener derfor, at vi er nået langt med at udnytte de muligheder, der er med samlæste klasser. Vi vil dog stadig have fokus på det sidste spørgsmål, hvor vi mener, at vi kan blive endnu bedre. Vi har derfor besluttet, at vi i foråret bl.a. skal se på, hvordan vi i det hele taget bliver bedre til at udnytte 2-lærerordning.

 

 

Indførelse af karakterer og prøver:

I 2019 blev det besluttet, at vi skulle have 9. klasse på MammenFri. Vi valgte i den forbindelse at lade eleverne gå op i folkeskolens afgangsprøve og indføre karakterer. Denne beslutning valgte vi at fokusere på.

 

Vi havde inden beslutningen om både prøver og karakterer mange diskussioner både i bestyrelse og i personalegruppen og også en debataften, hvor vi inviterede alle skolens forældre.

Vi behandlede her følgende emner:

• Hvordan kunne vi forhindre de mange negative konsekvenser af karakterer?
• Hvordan kunne vi forhindre, at undervisningen ikke ændrede sig fra også at være alment dannende med fokus på det hele menneske til at være mere snævert eksamensforberedende?
• Hvordan klæder vi elever, lærere og forældre på til ikke at have et snævert fokus på karakterer og prøver, men fortsat giver plads og rum til meget mere end det?

 

Vi havde mange snakke om dette, og der var i starten uenighed om både blandt forældre, bestyrelse og lærere om, hvorvidt vi skulle være en prøve- og karakterfri skole. I den proces blev vi alle meget opmærksomme på, hvilke negative konsekvenser det kunne medføre, at vi indførte karakterer og prøver. Derfor besluttede vi bl.a. følgende:

• Hvis forældre og elev ikke ønsker at få karakterer kan det godt lade sig gøre. Dog skal lærerne stadig give termins- og årskarakterer. Disse skal dog i 8. klasse ikke gives til eleven. Men de skal ikke give karakterer for opgaver, hvis man ikke ønsker det.

• Eleverne må ikke tale med hinanden om karakterer. Karakterer er udelukkende et anliggende mellem lærer, elev og i nogle tilfælde forældre. Det får konsekvenser for eleven, hvis de alligevel gør det.
• Første gang, der uddeles karakterark, tager klasselærer og leder en snak med eleven om karakterer. Her er målet at tale karaktererne ned og i stedet få eleven til at fokusere på den løbende faglige udvikling.
• På forældremødet i 8.-9. klasse deltager skoleleder for at forklare forældrene om skolens holdning til karakterer og i særdeleshed, hvor vigtig forældrenes rolle er for at undgå, at eleverne kommer til at fokusere for meget på karakterer, med den præstationsangst og nervøsitet dette kan medføre.
• Lærere må aldrig bruge prøver eller karakterer som trussel til at højne elevernes engagement. Motivationen for læring skal altid være den enkelte elevs ønske om faglig udvikling.

 

Alle disse punkter er løbende blevet evalueret siden 2019. Vi er meget tilfredse med, hvad vi har opnået for at undgå at give eleverne et unødigt pres. Det er lykkedes rigtig godt at undgå, at der blandt eleverne tales karakterer. Men der skal fortsat arbejdes med følgende:

 

• Hvordan sikrer vi, at nye lærere er helt med på vores holdning til karakterer og prøver?
• Hvordan sikrer vi, at lærere ikke bruger prøver og især karakterer som motivationsfaktor for eleverne?

Kommende fokuspunkt:

Det er blevet besluttet, at vi i den kommende tid skal have et større fokus på samarbejdet og samspillet mellem skole og hjem. Vi oplever, at der både fra lærernes og også fra forældrenes side er forskellige holdninger til de krav og forventninger, der er til dette samarbejde. Her skal vi bl.a. have fokus på følgende:

• Lektier (forældrenes rolle - mængden af lektier - differentiering af lektier mm.)
• Informationer ( hvordan bruger vi Viggo bedst og hvor meget skal vi informere begge veje?)
• Hvordan kan vi få et optimalt forældresamarbejde uden at presse nogle familier, som har nok at se til og måske ikke har ressourcerne til at indgå i et tæt samarbejde?

 

Dette indleder vi arbejdet med på en pædagogisk dag for lærerne den 9. marts 2023 og følger op på visionsdøgn og forældremøder i foråret 2023.

er